Chinotti mod: Lurisia Vs Sanpellegrino
Chinotti mod: Lurisia Vs Sanpellegrino

Video: Chinotti mod: Lurisia Vs Sanpellegrino

Video: Chinotti mod: Lurisia Vs Sanpellegrino
Video: Trenette al Pesto accompagnato con Chinotto Lurisia 2024, Marts
Anonim

Efter at have opstillet en hypotese om, at sommelierer griber ind for at klare eskaleringen af "ekstremt" mineralvand, er det nu turen til en af de mest populære kulsyreholdige drikke: Chinotto, smagt i overdækket smag udelukkende til Dissapore-læsere. (azz!)

Chinotto Lurisia
Chinotto Lurisia

Lurisia | Tilbydes i en gennemsigtig glasflaske med et vagt snobbet design, den har en stramt-lignende etiket og 50'er-grafik, referencen lidt for udbasuneret: "Vero Chinotto", "Slow Food Presidium of Chinotto di Savona". Øl-aspekt, meget fint skum næsten cremet, meget vedholdende: det inviterer til den lette analogi med en ravfarvet trappist. Opbrusningen - af en meget lille kaliber - er næsten umærkelig, men varig. Kun sporene af skum klatrer op i glasset. Duften er bred og forførende, den inkluderer den klare citrusbeskrivelse samt en tydelig note af rabarber. Delikat, men omsluttende, rent. Den lukkes med et spændende medicinsk ekko.

Smagen er decideret glat, kendetegnet ved fornemmelsen af sirup, lidt blød. Nippen forløber uden stød, med en perfekt, men meget sød lignelse: først til sidst vender citruseftersmagen tilbage, ret lang. Den typiske bitre side forbliver i baggrunden.

Kina til San Pellegrino
Kina til San Pellegrino

Sanpellegrino Chinò | I kæledyr 0 er 50 den berømte "anden måde at drikke mørkt på", en drink i meget store mængder. Layoutet er meget prosaisk, men gennemtænkt, det efterlader lidt plads til grafikken, der tvunget ind i det snævre rum på den mørke label, gør deres bedste for at give en følelse af dynamik. I glasset har den den typiske "cola"-nuance, hvor skummet straks er opbrugt. Ingen klæbeevne på glasset, stærk genopblussen. Duften, klemt mellem karamel og porcelæn, mellem linearitet og vedholdenhed, er mere monoton end stringent. Kun ved udgangen er et aluminiumskomma, som man også ville undvære. Smagen viser en markant udbredelse af karamel blandt opbrusningen, med en stadig sød følge. I midten skiller sortens bitre tone sig ud, mens eftersmagen frem for alt forbliver mindet om brændt sukker, blottet for særlig finesse.

UDFORDRINGEN.

Udfordringen mellem Chinotto Lurisia og Chinò San Pellegrino
Udfordringen mellem Chinotto Lurisia og Chinò San Pellegrino

Ved blindsmagning - selvom produkterne faktisk er genkendelige for øjet på den erfarne forbruger i glasset - er Lurisia chinotto klart overlegen i aromaer, troværdig og sand, nærmest raffineret, mens Chinò er påvirket af et tungere tempo. I smagningen genvinder sidstnævnte en vis position, selv uden at vise særlige nuancer, hvor Lurisia har en tendens til at vise en overdrevent sirupsagtig side, selvom den er afgjort mere lig frugten.

Lurisia vinder men på point: især når man tager den kolossale prisforskel i betragtning: Lurisia til salg for € 1,50 - svarende til € 5,45 per liter, mod Chinò'ens 84 eurocent svarende til joken på € 1,68 per liter. Forskel 225%.

Anbefalede: